Behandling af angst og angstanfald
Få behandlet og bearbejdet din angst med professionel hjælp
Angst er en helt normal måde at reagere på, når vi oplever situationer, der gør os bekymrede, berørte eller stressede – og det kan komme af forskellige årsager. Mange mennesker lærer at leve med angst som en normal del af deres liv, men det kan have store konsekvenser, hvis angsten ikke bliver behandlet og bearbejdet på en ordentlig måde. Her sidder jeg klar til at hjælpe dig.
Hos Act of Living tilbyder jeg samtaler og behandling mod angst og angstanfald i min klinik, der ligger midt i Aarhus. Her tager jeg imod klienter, der kommer fra byen og omkringliggende områder som Risskov og Skanderborg.
Da jeg er fra Australien, foregår min behandling af angst på engelsk, men jeg øver mig hver dag på dansk og håber på i længden at kunne have samtaler på dit modersmål.
Hvad er angst?
Det er vigtigt at forstå, at angst er en meget almindelig ting for mennesker at opleve, og det er ikke alle, der behøver at opsøge professionel hjælp til behandling af angst. Problemet opstår dog for nogle, hvor følelsen af angst holder ved igennem lange perioder.
Det er eksempelvis almindeligt at være ængstelig forud for store fremtidige ændringer (en eksamen, at få et barn, at købe et hus), ligesom det er almindeligt at være bange og angst i forhold til store og farlige dyr og insekter. Det bliver dog et problem, hvis angsten tager overhånd, så du ikke kan forlade dit hjem, eller du undgår bestemte mennesker og situationer pga. tidligere traumatiske hændelse.
Overordnet set kan man snakke om fire forskellige former for angst:
- Angst, hvor tanker har en negativ effekt på følelser og opførsel.
- Panikangst, hvor tanker kan give angstanfald og fysiske symptomer som åndenød, bankende hjerte, rystelser og følelsen af at være ved at besvime.
- Obsessive Compulsive Disorder (OCD), hvor tanker overtager og fremtvinger bestemte handlingsmønstre og giver tvangstanker.
- Stress og traumer, hvor angsten er tilknyttet tidligere oplevelser så som tab af nære, et job eller et hjem.
Kontakt mig for en behandling af angst
Oplever du, at din angst er ved at tage overhånd og fylder meget i forhold til dine tanker og handlinger? Så er du velkommen til at kontakte mig og bestille en tid til behandling af angst. Så kan vi sammen finde frem til nogle redskaber og løsninger, som kan hjælpe dig med at håndtere din angst – og du kan få bedre kontrol over dit liv.